Guide til kattemad

Kom afsted efter kattemad! (foto petworld.dk)

Kom afsted efter kattemad! (foto petworld.dk)

Katte er intelligente dyr som skal stimuleres præcis ligesom hunde, mennesker og så mange andre pattedyr. Hvordan og hvor tit er så spørgsmålet. Og hvordan spiller kattemaden ind i den sammenhæng? I teksten neden for kan du blive meget klogere på, hvordan du stimulerer din kat med små tricks til sjov i hverdagen, og hvordan du sikrer, at du fodrer din kat hensigtsmæssigt.

Hvor skal jeg starte?

Du tænker helt sikkert selv en del over, hvad du putter i munden – smager det godt, og er det sundt og nærende? Din kat er ikke meget anderledes på det punkt. Den vil også have mad, der smager godt, og du skal så sørge for, at foderet også er nærende. Mange anbefaler, at du køber tørfoder hos dyrehandleren eller dyrlægen. Her kan du nemlig få en mundtlig eller en skriftlig vejledning med, så du er sikker på, præcis hvad du giver din kat. Andre er uenige – de mener lige så godt, man kan købe kattemad i supermarkedet, fordi alt kattefoder i Danmark er godkendt, således at katten er sikker på at få alle de vitaminer og mineraler, den har brug for. Bedste råd: prøv dig frem. Køber du kattemad i supermarkedet, som din kat både elsker og trives med, så bliv ved med det. Ændrer din kat adfærd, får dårlig pels og virker til ikke at trives, så der kan være grund til at få råd hos dyrlægen og sætte dig grundigt ind i din kats behov. Måske har du en kræsen kat, der kun kan lide en bestemt slags – og så må du tag den derfra. Der er masser af råd at hente om kræsne katte på nettet. Måske kan du faktisk eksperimentere med selv at kokkere kattemaden. Det er meget forskelligt, hvad folk synes er rarest. Et helt andet forhold, som desværre alt for mange katteejere efterhånden må tænke ind, er, at katten simpelthen er for tyk og skal have en kostplan. Det er næsten 40 procent at alle katte i Danmark, der vejer for meget. Har du mistanke om, det er tilfældet for din kat, så smut forbi dyrlægen med den.

Kattemad og trivsel

Mad og indhold i kattens hverdag er to af de vigtigste ting i et godt katteliv. Som ejer er du ansvarlig for, at det sker. Nemt og billigt kan du sikre, at din kat bliver stimuleret samtidig med, at den får god og nærende mad, som giver den de bedste levevilkår og muligheder for aktivitet og leg. Neden for kan du læse mere om, hvordan du tilgodeser din kats livskvalitet, hvilke ting du skal være opmærksomhed på hos din kat for at sikre, den har det godt og ikke mindst, hvordan du fodrer din kat rigtigt.

Vitakraft er det gode foder du kan regne med

Vitakraft er det gode foder du kan regne med

Giv din kats hverdag indhold

Der er masser af forskellige lækre slags ’kattesnacks’, men hvis du vil gøre din kats måltider endnu mere spændende, kan du sørge for, at den får en god og sjov oplevelse, når den skal indtage kattemaden. Du kan for eksempel gemme kattemaden (hvis det er tørfoder) forskellige steder, så katten skal gøre en indsats for at nå maden. Prøv eksempelvis at putte lidt kattemad ned i en tom plastflaske. Du vil ret hurtigt opdage, at katte er utrolig snilde og smarte, når det kommer til at få fat i føde. Du skal selvfølgelig tænke over, at der ingen skarpe kanter er på dine gemmesteder, og at katten ikke kan komme i klemme eller på andre måder komme til skade, når den skal på skattejagt. Hvis du ikke altid selv har fantasi til små foderlege, findes der et hav af legetøj, som kan bruges til formålet. For indekatte kan det være en god idé at tage ting med ind fra naturen, da grene og den slags indeholder en masse naturlige duftstoffer, for eksempel fra fugle og andre dyr, og alle lugtene er med til at stimulere kattens lugtesans. Legetøj og små udfordringer er med til at stimulere deres jagtinstinkt.

Hvad er vigtigt, at kosten indeholder?

Din kat skal vaccineres af tre omgange, når den er henholdsvis otte, tolv og seksten uger gammel og derefter hvert år. Den skal vaccineres mod kattesyge og katteinfluenze. Hvis din killing allerede er vaccineret, når du køber/ får den, så forhør dig hos dyrlægen om forløbet omkring dens vaccinationer. Det er fuldstændig afgørende for kattens liv, at den får vaccinationerne. Hvis din kat mangler aminosyren taurin, så kan det forårsage blindhed og problemer med tænderne, hjertet, immunforsvaret og reproduktionen. Mangel på taurin undgås ved altid at fodre den med foder, der indeholder taurin. Det findes i godkendt kattetørfoder, men også i kosttilskud til katte. Dog er der ikke typiske tegn på, at din kat mangler taurin. Hvis man får mistanke om det, skal dyrlægen tage en blodprøve, og derved kan han tjekke din kats helbred og efterfølgende hjælpe med at fastlægge en mere passende kost.

Helbredsproblemer – også dem, som ikke ses

Strinter din neutraliserede kat? Og har den gjort det i en længere periode? Så kan det være et udtryk for, at den er usikker i dens omgivelser. Hvis det er tilfældet, bør du kontakte din dyrlæge eller en person med fortand på katteadfærd, for eksempel en konsulent, så du kan spørge en fagperson til råds.

Har du netop anskaffet dig en sød lille killing, som umiddelbart virker sund og rask, så tag alligevel lige forbi dyrlægen med den. Det er nemlig en rigtig god idé at få den tjekket for indvoldsorm. Dyr, der elsker at gå på opdagelses i naturen har desværre stor risiko for at have indvoldsorm. Det sker, fordi de jager små dyr i naturen, og indtager de mange bakterier, som ikke er sunde for dem. Desuden bliver dyrene ofte snavsede, når de leger i naturen, og hvis du opdager, at din kats ører er beskidte, er det også klogt lige at tage en snak med lægen. Sekret og skidt i store mængder er usundt for ørerne. Det er dog vigtigt, at du aldrig giver medicin, som dyrlægen ikke har ordineret til dig. Det går ikke at prøve sig frem, når det handler om medicin. Du må heller aldrig give din kat medicin, som er beregnet til mennesker. Selv meget små mængder af paracetamol (det, der findes i smertestillende piller, fx hovedpinepiller) er meget giftigt for katte og kan slå dem ihjel.

Er min kat normal?

Nogle gange, når du observerer din kat, gør den måske nogle meget mærkelige ting – det er derfor, de fleste elsker katte. Det er utrolig underholdende at kigge på. Men nogle gange kan du måske alligevel sidde og overveje, om det den har gang i, nu også er helt sundt for den. For eksempel spiser katte græs. Måske har du aldrig lagt mærke til, hvad den render og laver i haven, men ind i mellem indtager den altså græs. Det er helt normalt. Den gør det for at stimulere opkast, så den på den måde kan skille sig af med ufordøjelige hår, der uundgåeligt sluges, når den plejer sin pels. Det er de hår, der samler sig som hårboller i maven. Udekatte kan sagtens selv finde græs rundt omkring i naturen, men katte, der helst opholder sig inden for, skal have noget specielt kattegræs, som du skal sørge for at købe. Kattegræsset indeholder hvedespirer, som kan købes i nogle supermarkeder og ellers hos dyrehandlere og gartnere. Faktisk kan man også selv så græsset, hvis man har plads til det. For at hjælpe småhår i maven med at komme i gennem tarmene, kan du købe det der hedder kattemalt. Det kan fås hos dyrlægen på tube – det ligner næsten karamel i konsistensen. Malten smører kattens fordøjelsessystem, så hårene bedre kan finde vej ud gennem tarmene. Køber du både kattegræs og kattemalt mindsker du desuden risikoen for, at katten vil indtage giftige planter. Hvis din kat har langt hår, er det vigtig, du husker jævnligt at børste den pels, så den ikke filtrer, og så du samtidig mindsker antallet af hårboller.

Med det rigtige kattefoder kan du beholde din kat i mange år.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *