Texts

Togtur til Ry


Dy Plambeck er underviser i en workshop i "Skriv bare løs" på Ry højskole
En flot ung forfatter med en dejlig klar stemme. En af opgaverne var at beskrive Strøget i Århus.


Her i toget er der god plads. Jeg har et bord at skrive på. På den anden side af gangen sidder en ung mand og skriver på sin PC eller hvad han nu laver. Næste station Viby J. Det regner lidt udenfor, himlen er gådefuldt dækket af gråblå skyer. Nu holder vi. Der er regnfang, en snerre i stor format, græsser, små træer under opvækst. Kommer forbi Bauhaus. En transformatorstation.

En lys negerkvinde med kort hår, sort, sidder og læser i et blad, bred næse, firkantet hoved, en lysegrøn trøje under den grå, sorte bukser, lyserøde støvler.


Vi er nu ude på landet. Store træer mod syd. 2 spor. Kører under en bro.
En ung fyr med langskygget kasket - åbner en bajer. Han ser mig men jeg skriver og ser ikke på ham.

Næste station Hørning 13:20. Sæderne er af stof. Blåt med U- formede mønstre af mørkere og lysere blå farver, armlæn med træ til at gribe om. Stolene bygget op af plastik. Et håndtag ved hver af de yderste stole til at holde fast i når man står eller skal på mens toget kører.

Gulvet af linoleum. Gråt med små gule og grågrøn- blå pletter.

Landskabet åbner sig og marker og huse ses når vi ikke er under store træer. Han tager farten af toget. Den unge mand med bajeren rejser sig og går.

"Næste station Skanderborg. Toget fortsætter mod Silkeborg - Herning - Skjern"

Nu standser toget. Vi er i Skanderborg nu. 13:29
5 - 6 mennesker på stationen. En ny, nej tre nye rejsende. En ung mand sætter sig på pladsen ved vinduet på den forreste række med ryggen mod kørselsretningen.

Jeg sidder vendt i den rigtige retning. Holder brillerne i venstre hånd. En pige med en guitar på ryggen på perronen. Flere står og venter.

Nu kører vi. Kl. 13:32. Skifter spor. Det vugger og rykker lidt. Mærker og hører sporsamlingerne. En landevej med en bil 100 meter mod syd.

Bakkeland. En motor- trafikvejkører vi over- gule marker mod nord. En lund som en katedral. Tænker på Sanda. Havre mod syd.

Næste station Alken. En mark hegnet med hvide trælægter til heste. Holder 13:35.

Ser på skiltet udenfor vinduet til højre at det virkelig er Alken.

En hyldebusk. Nu kører vi igen. Havre eller er det hvede- markerne er blågrønne. Små træer er nyplantet på en lille strimmel jord.

Mange grønne former i landskabet. Enge dukker op. En grøft. *Hvide blomstrende urter, Måske mjødurt. En sø skimtes bag banetræerne.
Løvtræer i opvækst.

En lille by køres forbi. "Næste station - Ry".

Jeg skal af.
13:40