Supermodel Charlotte Grüne


Den dybt engagerede fotograf Hugo von Adolfsky, nu bosat i Århus, ventede med stor spænding på mødet med 90ernes topmodel, Charlotte Grüne fra Berlin.

Hugos lejlighed var et syndigt rod efter weekendens udskejelser. Der var to ting at gøre. Ringe efter hjælp eller også gå i gang selv.

Han gik ud i køkkenet. Åbnede køleskabet og tog rugbrødet frem. Skar fire skiver. Åd dem uden pålæg eller smør og drak 5 liter skummet mælk. Tænkte på slagsmålet, der fandt sted i går.

Hans gamle ven Bernhard brækkede nogle ribben og måtte fragtes på hospitalet. Her kom han hurtigt under narkose, for det var langt værre med Bernhard ,end det så ud til uden røntgenøjne. Et ribben havde boret sig ind i det venstre, nederste hjertekammer. Han havde chancer for at overleve, men de var små. Dog Bernhard trak stadig vejret efter en ihærdig og heftig indsats fra læger, sygeplejesker og det øvrige hospitalspersonale.
Hugo kunne ikke få Bernhards uvisse skæbne ud af hovedet. Så han ringede til Skejby og talte med informationen. Vennen var stadig bevidstløs, men der var håb.

Men Hugos liv stod også på spil. Han SKULLE og VILLE møde og fotografere Charlotte Grüne.. Hun ville ankomme med fly til Tirstrup om aftenen kl. 20. De havde aftalt, at hun skulle bo hos ham. Klokken var 14. Med en djævelsk fart kom Hugo i gang med oprydningen. Gæsteværelset blev gjort rent, nyt betræk på sengen, udluftning, Martini i den lille køler og snacks og frugter på bordet. Sengen var bred nok til to.

Charlotte havde som betingelse for fotograferingen krævet, at billederne skulle offentliggøres i magasinet Playboy, og at hun skulle have 60% af indtægterne ved salget af fotoserien.

Hugo stod overfor sit livs største opgave.. Klokken blev 18 på Gromstolsvej nr. 17. Det var på tide at tage til Tirstrup.

Han var der da flyet landede og Charlotte dukkede op fra mængden. Hendes skønhed blændede Hugo, og hjertet hamrede i hans bryst. Da bagagen var dukket frem på båndet førte han hende ud til hans 3 år gamle gule Lambourghini.

Solen stod lavt på himlen, og naturen var guddommelig smuk med skyernes formationer, morænelandskabets former og de lange skygger kastet af de solitære lindetræer.

Efter kort tid kørte de ind på parkeringspladsen ved Restaurant Ritz. De var begge sultne og glædede sig til et saftigt måltid mad.. Mens de ventede på retterne, kom samtalen hurtigt igang. Og Hugo, som var fyldt med skabende inspiration fra sin nærværende muse, så at succeen allerede var hjemme, hvordan resten af ugen end måtte gå.

Han forventede sejr så sejren var i hus.