En søndag 3222 e. kr.


Christian Christoffersen kørte sin firehjulstrækker ind i carporten ved det hus, han havde tegnet til sig selv og sin kæreste Gabriella.

Gabriella var ved at færdiggøre solistklassen i klassisk sang på Musikkonservatoriet i Århus. Han hørte hende øve i musikstuen, tændte op i pejsen, og lavede et par kopper expresso,satte sig sig i lædersofaen og nød Gabriellas flotte røst.

Christian havde været i Aalborg for at aflevere sin søn, Victor, til sin tidligere kone, Anna Sofie. Hun havde giftet sig med en italiener, Aleksander, der havde en restaurant ved Hovedbanegaarden i Aalborg.

Victor havde nu to hjem. Fjorten dage sammen med Anna Sofie og Aleksander og fjorten dage sammen med sin biologiske far og sin bonusmor, Gabriella.

Hente og afleveringssituationerne var altid gået godt, og de kunne fint være sammen alle fem. Denne weekend var Gabriella blevet hjemme. Hun stod lige foran afgangseksamen, og var ved at forberede sin debutkoncert, så hun var lidt presset af tiden.

Victor så frem til at få sin lillesøster eller lillebror. Det var Anna Sofie, der var gravid i 7. måned.

Christian tænkte på hvad der var sket denne dag og noterede det ned i sin dagbog:

Vågnet kl. 7:00 lidt før vækkeuret var sat til at ringe.. Gabriella sov endnu med et smil på det yndige og pigede ansigt. Da han kærtegnede hendes skuldre og lod hånden glide ned langs armen, rørte hun lidt på sig og vendte sig om mod ham, og han kyssede hende på panden.
Hun åbnede sine blå øjne. God morgen, hviskede hun søvnigt, og gabte.Solen trængte gennem en sprække i nogle lette gråblå skyer. Loftet i soveværelset var lavet som en glaskuppel, så man kunne se himlen både om aftenen, når de gik i seng, og om morgenen når de vågnede.
Solen gemte sig hurtigt bag ved skyerne, der langsomt blev mørkere med hvide strejf som af en aquared pensel.

De stod op og gik nøgne ud på gulvet, et egetræsgulv lagt i et mønster som de havde set i et slot i Toscana. De gik ud på den åbne gang hvor man nedenunder kunne se ned i alrummet. Heroppe var der foruden soveværelset to værelser vendt mod nord..

De havde taget morgenkåbe på og gled ned af stålstangen ved siden af den snoede trappe. De vidste Victor sov, han gik altid sent i seng om lørdagen..De gik sammenslyngede hen mod glasvæggen, der vendte mod syd og nød udsigten til Gjessø.

Trækronerne stod tålmodige og holdt vinter som lette grafiske streger.. Tagrørene og dunhammerne svajede lidt i den svage lind. De bølgede frem og tilbage, vuggende.

Uden ord vandrede deres blikke rundt i den indrammede natur. En stund af ydmyghed stod de der. Taknemmelige. for at de kunne se. Hvilket mirakel. De kunne se, høre, lugte, løbe, danse, synge. De mærkede hinandens kroppe.Så fuldendte og af græske statuers skønhed.

Bag huset lå vejen. Den var ikke asfalteret. Og de skulle selv passe den. De tænkte ikke.De stod i meditativ tavshed og lyttedetil naturens lyde efter at være gået ud på altanen foran ruden mod Gjessø. Begyndte samtidig at lave lyde:
"Kaaa, maaa, vueee, miee, biee, kis, kis, kis, kis, tie, tie, tiue. tie, vie, vie, vie vie, dye, dye, da dye, dae dy dae, dae dy dae dy dae dy dae."Lavede klange: en terst, en kvart, en kvint, ensekst en septim en oktav.

De tog kroppen med, sang og bevægede sig varme.

Efter en kort stund så de på hinanden og løb ind for at tage løbetøjet på. Og så afsted.En time rundt i området. Forpustede nåede de hjem. Omfavnede hinanden og duftede til hinandns sødmefyldte dampe.

Gik ind og tog et varmt brusebad, sammen, masserede hinandens kroppe og vellysten bankede på. Et koldt styrt og så fløj de op i himmelrummet.

Tiden stod stille de forenedes til klange fra lydanlæggets rytme, nærhed, enhed. På snehvide silkelagner - de hvirvlede og kredsede om hinanden. Sjæl, krop og ånd var ét. En rystelse da de samtidig nåede toppen af bjerget. på jorden og dog i himlen. Bassunernes klange og trommernes hvirvler rev dem op fra jordens tyngdefelt.

I oceaners dyb. I galaksers svimlen. En stærk hånd førte dem ind i slottet i Vesterled. Mødte deres venner fra tidligere inkarnationer. Fløj med englevinger rundt i universets højsale, dansede til brusende orgler af forjættende vedbliven. Forneden foroven ned til jorden - forpustede og ophedede og samtidig svale. Lys og mørke i klange af gåder. Bestemte sig tl lidt snevejr i midtjylland. Morgenmad i køkkenet nadver i Alderslyst kirke.

Guds menighed syng
for vor skaber i løn
Så liflig lege vi for Vorherre



På vej hjem fra Alderslyst kirke med de flotte glasmosaikker og den pragtfulde akustik lagde de mærke til hvordan det sneede lidt. Fine snekrystaller der havnede på deres hænder og pande. De så på hinanden - Christian og Gabriella. Bycyklerne der stod ved kirkegårdens port låste de op med deres fingeraftryk. De kunne vælge mellem Mountain Bikes, racere, cylindercykler, trislinger.

De valgte trislingerne. Kom forbi de velbevarede huse fra 3. istid og vinkede til alle der kom forbi. Silkeborg Langsø lå stadig så lang den var. Farvespillet i springvandet var i februar måned erstattet af fortran lys. De kom forbi den gamle papirfabrik. Her var der stadigvæk et museum fra papirpengenes tid . Sansen for den eksplosive tid i 2000 til 3000 e k var stadig barnelærdom.

Alle skoler var mobile. Kun en fjerdedel af landet var landbrug. Lindeskove, ahornbælter. Store bøge og solitære egetræer. Natur og kultur forenet og helt opdelt-

Sand oplysning lå som den enkeltes og fællesskabets ansvar.

Sådan talte de med hinanden på cyklerne. På klangen 12 nåede de hjem til hytten ved Gjessøe. Victor var stået op og var ved at udhule en træstamme med en økse af ildfiber.