Velkommen i Anne Klint Sørensens have

Næsten stejlt nedad mod Annes have i Ry. Hun var kunstmaler, og hendes bileder er deponeret et eller andet sted. Huset, der skulle have været et museum for hendes billeder er solgt, og det vi har tilgængeligt er nu hendes have, der er offentligt parkområde.

Græsklædt bred sti, der snævrer ind 40 meter længere fremme. Jeg standser op her ved indgangen til haven. Buske og brændenælder. Nælderne står i fuldt flor med beskedne blomster, vinden leger med hele planten. Blomsterstandene udgår fra bladroden af de savtakkede blade. De altså blomsterne er perlerækker af små runde kugler med en diameter på 1 mm. Men de er i flok - de lægger en flig som en hånd på skulderen af den næste blomst. Vinden leger stadig med hele planten. Ord slår ikke til, det skal ses. De danser i vindens og bilernes musiklyde når de i det fjerne kører forbi i resonans med hinanden,

En lastbil i det fjerne bagved søen, som jeg ser skråt fremad med højre, tagerfarten af og som i et stereoanlæg går lyden fra Guds store højttalere fra øst til vest.

Lidt nærmere indsnævringen et lindetræ til venstre. Bladenes skæve hjerteform og bladstilke på lidt over 2 cm. Det er de nederste blade jeg kigger på. Der er bladgnav efter et insekt, som har indtaget et stort middagsmåltid i et af bladene. Små lille røde statuer på bladene er insekter der har lagt æg inde under overhuden i selve bladenes kødceller. Hvordan formidle til en der aldrig har lagt mærke til dyrelivet i, under og over et blad fra et træ?

Når jeg tager et blad i hånden og gnider det mellem mine fingre, er det som at røre ved lækkert læder. Og med en af udposningerne, der rejser sig potent fra bladpladerne, mellem min venstre hånds højre tommel og pegefinger er den hård som en blød sten. Den er 5 mm lang, kraplak rød i kroppen, foden hvidgrøn, i spidsen en lille prik. Den lille statue krummer sig som, nej ikke en flitsbue, men som halvdelen af en tiltagende eller aftagende måne.

På et af bladpladerne har bladstatuerne samlet sig til møde. Et krisemøde eller et ædegilde. To lindebladsstatuer har fælles sokkel, udgår fra samme punkt.

Bladene skinner pletvis af sukker fra bladlusene. Deres ekskrementer er sukker. Bladene er ikke sukret til i samme omfang alle sammen.. Og stænglerne kan drejes helt rundt om sig selv. De er føjelige for vindens åndedræt, som ikke er så forpustet nu som for fem minutter siden. Det er som om al ting bliver mere og mere tyst, men nu høres fuglestemmernes kor så meget desto mere klart.

Jeg danser ned på græsplænen til lyden af natur . Og hvad ser jeg? Hold på hat og briller. 11 stk. Mjødurt i lytten til fuglesangsflor.

En humlebi brummed sine vinger og svang sig ned i en af blomsterne. Jeg snuser til blomsterne: en fin rødlig duft. Hiver et blad af en af mjødurterne. Hvad er det der sker.

Jeg bliver sgu bange. *I baggrunden bilerne. Snerrende fuglelyde. Lyden af tog. Skyerne truer pønsende på hævn.


Kom ikke for godt i gang. Du Der.