Digte
Platon

Nu skal det åbenbares
i nyhedsstømme fin
Vi danser nær ved søen
I sanserus og kram

Det er utvivlsomt sikkert
at Platons ide er
sikker
en toverdens verden
hvor vi er i fænomenernes skød
lænket i det dybeste sted
men bålet det sender en skygge
som blot er fænomen
så helt og udeles uvirkeligt
Nej
Vi må se op
til stjernernes virkelige skin
en skuen af hestens ide
altså se ansigt til ansigt
Den verden der virkelig er
Hvor nat sig ej nærmer
vor kongestolsfod

Forfængelig er de skygger,
går og kommer
ældes og døe
hæslighed bliver til grumhed
Ædelt metal mister en proton
en beta eller alfa partikel
river sig løs
og hvad sker der så
jo det vi forstod som Uforgængeligt
er ramt af forfængelighed
forfængelighed
forfængelighed
forgængelighed

Nej det er virkeligt virker
er den virkelige virkelighed der virker
her er ej tid
her er ej rum
kun salighed
og det der virkeligt eksisterer
er
har væren
Er ideen om ideernes verden