Digte

Ølejr

Planlægger en deltagelse i en Ølejr
på Drejø i uge 27
Har købt billet til "Flow og life"
ledet af min croquis model

Hendes sind er som liljen
hendes krop er føjelig og bøjelig
rank som et siv

Når jeg ser hende
tegner jeg på hendes krop
rører hende
Mærker hende
Jeg bliver blød
i min krop og sjæl

Så da det er hende der skal lave lejren
er jeg tryg
men ængstes dog

Kan min socialangst overvindes
kan jeg være nærværende
sammen med mange andre
føle fællesskabet
Lad det lykkes
Jeg må tro
at andre mennesker ikke er monstre
men mønstre


Vi skal danse
vi skal lave mad
vaske op
lege
dreje
udvikle os eller indvikle os til det vi er


Køre med tog til Svendborg
sejle til Drejø
pakke
købe togbillet
Holde rede på klokken
Have overblik
Håbe og tro
Jeg lever jo, derfor tror jeg